Politik og klimakrise

Politik og klimakrise

Klimaet har i årevis været på dagsordenen til forskellige klimatopmøder rundt omkring i verden. Der er dog blevet talt mere om klima, end der egentlig er blevet handlet på det. Verdens lande har haft meget forskellige holdninger til klimaspørgsmål, for hvad vejer egentlig tungest: muligheden for produktion og bedre levestandard eller hensynet til klimaet? I Danmark har et nyt parti, Veganerpartiet set dagens lys, og det vil vise sig ved næste folketingsvalg, om danskerne stemmer partiet ind på Christiansborg. Er vi for alvor klar til en grøn politisk linje?

Skal vi bare forbruge jordens ressourcer?

Vi mennesker har brugt løs af jordens ressourcer stort set altid, og det vil vi sikkert blive ved med. En ting er at skaffe føde og husly til dagligdagen, men der ligger også et behov i mennesket for at skabe noget, bygge og tjene penge, og det går desværre ofte også ud over klimaet. Skove bliver ryddet, marker bliver overhældt med sprøjtegifte, så landmanden kan få mere ud af sit korn og tjene flere penge. Tøjproduktionen ligger i fattige lande, så de rige lande kan spinde guld på tøjproduktion og betale meget lave lønninger – og nej, der tages ikke hensyn til miljøet, når farvestoffer og andre giftstoffer hældes ud i floder og markområder. Sådan har det i hvert fald været indtil nu.

Nu blæser der klimavenlige vinde

For et par år siden satte de unge gang i klimadebatten, med bl.a. Greta Thunberg som en af fortalerne. Bekymringen for klimaet bliver nu taget mere seriøst også på politisk niveau, og vi kan kun håbe, at al den snak om klimamål, mindre CO2-udledning, færre olieudslip, mindre plastik i havene, mere miljøvenlig produktion af tøj andre forbrugsgoder samt andre tiltag vil være med til at forbedre miljøet. Traditionelt er det de venstreorienterede partier, som er mest interesserede i klima og grøn omstilling, imens de liberale ofte er mere modvillige. Men skal vi løse klimaudfordringerne, så kræver det, at politikerne tør vedtage love, som er til gavn for klimaet.

kingcabs