Ordet demokrati er græsk, og det betyder direkte oversat folkestyre. Det er for langt de fleste den absolut bedste styreform, der findes, mens det for andre er den bedste vi har indtil videre.
De fleste er dog enige om, at det er en god idé, at alle myndige personer i et land kan være med til at bestemme, hvem der skal lede landet i en nærmere angivet periode. Da det ike er muligt reelt at lade en hel befolkning styre et land, overlades de til politikere i stedet. Det kaldes repræsentativt demokrati, og det er det, der sker, i hverdagens Danmark.
I en grundlov som den, vi har i Danmark, er der dog visse ting, som disse repræsentanter ikke kan styre alene på baggrund af det mandat, de har fået for vælgerne. En af disse er for eksempel en ændring af grundloven, 
der blandt andet kræver en folkeafstemning. Noget der sker meget sjældent og her til lands ikke siden den ændring, der fandt sted i 1953.
Men der er også andre former for bindende folkeafstemninger, der skal ske med udgangspunkt i grundloven. For Danmarks vedkommende er det afstemninger vedrørende vores medlemskab af EU, hvor det er folkets ja eller nej, der bliver bindende for det siddende folketing.
Tråde tilbage i tidenTanken om demokrati er som nævnt græsk, hvor ordet er kendt fra bystyret i Athen. Betydningen var dog ikke som den, vi kender den i dag, for det er et begreb, der har udviklet sig meget over tid.
Betydningen har ikke kun ændret sig over tid, men betyder også noget forskelligt fra land til land og fra menneske til menneske. Demokrati er derfor ikke noget, der kan kommes i en boks, men et evigt foranderligt begreb, der hele tiden udvikler sig og fortolkes forskelligt.
