Der er næppe periode i dansk politik, hvor det hele er fryd og gammen, og alting kører som en smurt maskine. Det er det spændende ved, at der som regel er flere partier i en regrig, og at de sjældent har et absolut flertal.
Det var dog en periode i 80’erne, der var helt speciel. Den kolde krig var på sit højeste, og Danmark havde mange møder i Nato. Hvor den siddende regering var nødt til at fremføre sysnspunkter, de ikke selv var enige 
i.
Det blev kendt som fodnotepolitikken, og er et helt kapitel for sig selv.
Udenrigsministeren på dette tidspunkt hed Uffe Ellemann Jensen, og han var ikke meget for denne politik, så meget at han ikke overholdt reglerne fra Folketinget, da han ikke ville videre holdninger, han ikke personligt kunne stå inde for. Det gav ham derfor 80 næser, som det så smukt hedder.
Han er så absolut rekordholder, når det kommer til næser. Der intet har at gøre med det lugteorgan, der sidder midt i ansigtet på os alle sammen.
Det kommer af det gamle, danske ord nesæ, der betyder en skam eller en vanære.
