I vores moderne samfund dikteres love og regler af vores politikere, og der er nærmest intet der ikke er udfærdiget lovgivning om. Når snakken falder på kosmetiske operationer, gør det samme sig gældende. Der er nemlig en klar lovgivning at forholde sig til, såfremt man tilbyder disse ydelser for sine kunder. Men hvad mener politikerne egentlig om netop kosmetiske operationer, og hvad siger lovgivningen om det? Lad os se nærmere på det her.
Stadig flere danskere vælger at få foretaget skønhedsoperationer. Tendensen synes at gå på, at danskerne ønsker at understøtte deres naturlige skønhed. Det kan foretages på mange måder. Der er f.eks. en del kvinder der vælger at få foretaget brystoptimeringer hos https://motiva.health/dk/, og andre vælger at få foretaget et ansigtsløft. Disse slags operationer har været lovlige i mange år, og fokus blandt politikerne er på, at de skal foretages af folk med sundhedsfagligt stærke baggrunde. I praksis altså læger fra diverse universiteter. En del læger vælger da også at specialisere sig inden for plastikkirurgi, og deres ypperste ønske synes at være, at gøre deres patienter glade, ved at hjælpe dem med at få deres naturlige skønhed fremhævet.
Spørgsmålet er dog, hvor man kan sætte grænsen for hvad man kan definere som skønhedsoperationer. Er tatoveringer f.eks. en form for en skønhedsoperation? Og hvad med et indgreb hvor man får lavet piercinger eller huller i ørerne? Hvis vi tager eksemplet med tatoveringer, så har der i den seneste tid været en del politisk debat om emnet. Næsten 15% af borgerne i EU har mindst én tatovering, men ikke desto mindre har EU-kommissionen for nyligt vedtaget nye love og regler på området, hvilket betyder at der indføres et forbud mod mere end 4.000 stoffer som p.t. findes i tatoveringer.
Politikernes holdning til skønhedsoperationer synes at være, at det bør være lovligt, men at det skal foregå under ordnede forhold.
