Forside arrow Studietur

STUDIETUR TIL NY, WASHINGTON & SEATTLE I FORÅRET 2010

For alle studerende på KU!

Image Hvor meget ”diplomat” er du?

Igen i år tager International Debat til USA – denne gang med en afstikker til kaffens hovedstad Seattle!

Vi har simpelthen taget konsekvensen af diplomatiets krav til kroppen, og tager et stop i ”Starbucks’ hovedstad” inden turen går til Washington DC’s politiske miljø med besøg hos tænketanke, ambassader og internationale organisationer. Herfra går turen videre til New York City og diplomatspillet National Models United Nations, der giver adgang til FN-bygningens General Forsamling og et indblik i hvordan korganisationen arbejder. 

I NY vil vi også besøge Columbia University, Council of Foreign Relations og måske tidligere præsidentielle rådgivere.

Det amerikanske natteliv indeholder efterfølgende en lang række muligheder for at få diskuteret de inspirerende besøg med de andre studieturskammerater. 

Image På de seneste ID studieture har vi bl.a. besøgt: Kenneth Waltz på Columbia University, Henry Kissinger, Theodore Sorensen, IMF, American Enterprise Institute, den Danske Ambassade i Washington, Kongressen, Den amerikanske Central Bank (The Fed), Verdensbanken, John Mearsheimer på University of Chicago, The CATO institute, International Crisis Group og mange flere.

Turen ligger op til påskeferien 2010 og varer ca. 3 uger. Vi forventer den ligger fra midten af marts til og med den første uge i april.

Prisen vil ligge mellem ca. 7-10.000 kr,- inkl. transport og overnatninger, men er i høj grad afhængig af legater og dollarkursen.

Vi opfordrer studerende ved KU på alle studieretninger og semestre til at ansøge – det eneste krav er, at du interesserer dig for international politik og organisationer og ikke mindst ønsker at gøre det til en sjov og spændende tur! Målet er en tværfaglig studietur, der samler folk på tværs af studier og semestre.

Er du interesseret? Så send en ansøgning til  Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den  senest den 9. oktober, hvor du skriver:

  • Hvorfor du gerne vil med på studieturen
  • Hvad du forventer at få ud af turen
  • Hvad du selv kan bidrage med til turen
  • Evt. forslag til besøg I de tre byer

Herudover skal du oplyse os om navn, alder, semester og studieretning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Anne, Kirstine, Liv, Sugi og Jakob
International Debats arrangørgruppe i 2010


Studieturen støttes økonomisk af bl.a. Tuborgfondet

Image


 
Semesterplan

7. september - Styring i en økonomisk krisetid

Uge 43 - Danmark i Krig

Uge 49 - Mellemøsten 

Mere info følger!


Om foreningen

International Debat er et netværk af studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, som ønsker at fremme kvalificeret diskussion om international politik. Hovedsageligt arrangerer vi debatter med førende forskere, journalister, politikere og praktikere.


Om debatterne

Alle debatter er gratis, åbne for alle og kræver ingen tilmelding.
De afholdes oftest på Center for Sundhed og Samfund (kort).