Forside arrow UCMUN 2008

UCMUN 2008
unbuilding.gif

I 2008 afholdt International Debat diplomatspillet Model United Nations på dansk jord.

Nedenfor kan du se invitationen til arrangementet.

FN-simulationen Model United Nations giver den studerende en unik mulighed for at bringe sin teoretiske viden i spil i en konkret forhandlingssituation og har derfor for længst etableret sig som et fast supplement til pensum på de videregående uddannelser i USA. Efter en bragende succes i 2007, afholder vi igen Model United Nations på Christiansborg.

Studerende fra videregående uddannelser i hele landet inviteres til at gennemspille arbejdsgangen i FNs Sikkerhedsråd over en weekend. Arrangementet bærer titlen University of Copenhagen Model United Nations (UCMUN) og afholdes på Christiansborg 22. - 24. februar 2008. Hvert hold består af 2 personer, gerne fra samme studium, som vil repræsentere sikkerhedsrådets 15 medlemmer. Igennem forhandlinger skal hvert hold forsøge at nå til enighed om en resolution over emnet Kosovos fremtidige status. Temaet er situationen i Kosovo, retten til nationalt tilhørsforhold og national selvbestemmelse.

Proceduren består af lige dele formel debat og lavmælt rænkespil i korridorerne, og vinderen – for en vinder skal der være – er den delegation, der formår at maksimere sit forhandlingspotentiale og drage nytte af medspillerne til at drive sin egen agenda igennem.

Ønsker du at deltage i UCMUN, skal du finde en makker og sende en mail til ucmun@international-debat.dk. Den skal indeholde jeres navn, adresse, studiested, semester, tlf., email.

Tilmeldingsfristen er mandag d. 14. januar. Arrangørgruppen ønsker at sikre stor geografisk spredning, så alle dele af landet repræsenteres.

Umiddelbart efter tilmeldingsfristen, vil de 15 delegationer hver blive tildelt et land og få tilsendt et kompendium med uddybende informationer om emnet og reglerne. Vi forventer at I inden afholdelsen udfærdige et position paper, hvor i gør rede for jeres respektive landes politik på området. (max 1-A4 side) og I vil nu være klar til UCMUN 2008!

Yderligere informationer uploades løbende på denne side.


UCMUN er et frivilligt initiativ som arrangeres af studerende ved KU og foreningen International Debat.


Denne kategori er for øjeblikket tom

Semesterplan

7. september - Styring i en økonomisk krisetid

Uge 43 - Danmark i Krig

Uge 49 - Mellemøsten 

Mere info følger!


Om foreningen

International Debat er et netværk af studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, som ønsker at fremme kvalificeret diskussion om international politik. Hovedsageligt arrangerer vi debatter med førende forskere, journalister, politikere og praktikere.


Om debatterne

Alle debatter er gratis, åbne for alle og kræver ingen tilmelding.
De afholdes oftest på Center for Sundhed og Samfund (kort).